Vouno

I lighed med de øvrige Mastiklandsbyer er arkitekturen i Vouno imponerende. Den er opstået af landsbyboernes behov for at beskytte sig imod pirater og for at forhindre genovesernes forsøg på og ønske om at kontrollere og overtage handlen med mastikproduktionen.
Som de fleste af Mastiklandsbyerne er Vouno placeret langt fra havet og er ikke synlig fra søsiden. Den dækker et område på cirka en kvadratkilometer, som ikke er afgrænset af den ydermur, der normalt omgiver lignende landsbyer. Den befæstende karakter får Vouno ved at en del af husene er bygget i en ring omkring landsbyen. Deres ydermure forbinder det ene hus med det andet og er ubrydelige. Tidligere foregik al forbindelse mellem landsbyen og den ydre verden via to indgangsporte, der blev åbnet om morgenen og lukket om aftenen. Murene, der omgav portene eksisterer endnu, men selve portene er gået tabt. Inde i landsbyen er gaderne smalle og anlagt i et kompliceret system, som indbyggerne havde stor fordel af i tilfælde af invasion. Næsten hele landsbyen er bygget på et bjerg hvilket beskyttede den under det store jordskælv i 1881, hvor kun små skader ramte Vouno.
Kyststrækningen tæt ved Vouno byder på fantastiske strande: sandstranden Komi, Black Stone Beach, hvis runde, sorte sten vidner om vulkansk oprindelse, og strande med småsten og krystalklart vand såsom Gridia ved Ag. Jiannis og Lilikas ved Vokarias’ maleriske havn.